Nyhedsbrev 22. august 2019

Snart får handicappede lettere adgang til at besøge Stiftsmuseet og Maribo Turistbureau. Mandag den 19. august begynder arbejdet med at etablere en ny plads foran Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo.

Pladsen foran Stiftsmuseet får en ansigtsløftning

Arbejdet med at renovere pladsen foran Stiftsmuseet er begyndt i mandags. Det skal skabe bedre adgang for handicappede og forskønne området.

Det indebærer, at der etableres en rampe op til museets hoveddør, der skabes nye opholdsmuligheder, og pladsen foran museet får en ny belægning og nye plantebede.

Formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune Gert Mortensen ser frem til fornyelsen af området foran museumsbygningen. - Banegårdspladsen er en af Maribos centrale pladser og et af de indsatsområder, vi arbejder med i Områdefornyelsesprojektet. Lolland Kommune støtter derfor med glæde dette projekt, der fremmer tilgængeligheden for alle, giver bedre opholdsmuligheder og samtidig forskønner pladsen. Og at der nu kommer lettere adgang for alle til museet og turistkontoret er noget, Handicaprådet længe har set frem til, siger Gert Mortensen.

 

Vil du vide mere?

 

Slentretur i Reventlowparken

Husk, at det er på onsdag, du kan komme på tur i Reventlowparken med museumsformidler Anne Elmer.

“Parken har altid været en integreret del af herregården Pederstrup. Den har i en periode været væsentligt mindre end i dag, fordi arealet blev brugt til driftsbygninger og beboelsesbygninger.  Den fortælling og forvandlingen af parken til det, den er i dag, er en af de mange historier, jeg har klar til turen,” siger Anne Elmer.

Billetter kan købes på Billetto.dk  eller hos turistinformationerne i Nykøbing F., Maribo og Nakskov. Resterende billetter sælges på dagen.

Hvornår: onsdag d. 28. august 2019 fra kl. 14
Hvor: Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L.
Pris: voksne 60 kr., børn gratis

 

Kom og vær med!

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Salonaften på Reventlow-Museet Pederstrup - 12. september

Åbning af Maribo Minder - 27. september

Historisk café på Frilandsmuseet - 29. september

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld