Pressemeddelelse 16. maj 2019

Tirsdag d. 4. juni 2019 byder Bjørnar Måge, museumsinspektør og arkæolog ved Museum Lolland-Falster velkommen til et spændende besøg i de arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn. Tilbuddet er udelukkende for medlemmer af CulturePoint. Bliv medlem i dag og få glæde af dette tilbud.

Kom med til en spændende aften i stenalderens tegn!

Museum Lolland-Falster inviterer til en eksklusiv omvisning  i Danmarks største stenalderudgravning for CulturePoint-medlemmer

Tirsdag d. 4. juni 2019 byder Bjørnar Måge, museumsinspektør og arkæolog ved Museum Lolland-Falster velkommen til et spændende besøg i de arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn. ”Vi er i talende stund godt i gang med udgravningerne, og vi har indtil nu gjort nogle helt ufattelige fund og iagttagelser. Begge elementer, der giver os viden om stenalderens mennesker, og hvordan det var at leve på Lollands sydkyst i stenalderen,” fortæller Bjørnar Måge og fortsætter. “Denne aften kan man som noget helt særligt, komme med helt tæt på udgravningen og høre, hvad der er og bliver fundet på Femernudgravningerne.”

Området, Museum Lolland-Falsters arkæologer i skrivende stund er i gang med at undersøge, har vist sig at være et forseglet stenalderlandskab. En helt unik mulighed for at træde mange tusinde år tilbage i tiden og komme hel tæt på menneskene og hverdagen i stenalderen. Hvordan levede de? Hvad spiste de? Var de religiøse? Alle spørgsmål, de arkæologiske undersøgelser forhåbentlig vil gøre os meget klogere på.

”Undersøgelserne har vist, at der har boet mennesker ved Lollands sydkyst gennem mange årtusinder. Det har været et godt ressourceområde, hvor der var gode ernæringsmuligheder. Skoven i baglandet, hvor man kunne jage vildt, og havet lige ved hånden, hvor man kunne fange fisk og samle skaldyr. De helt særlige bevaringsforhold har betydet, at vi kan komme helt tæt på områdets befolkning og få et lille indblik i, hvordan det var at bo og leve i stenalderen. Alt dette og meget mere vil jeg fortælle mere om, mens vi går rundt i udgravningen og ser på fundforholdene”, afslutter Bjørnar Måge, der glæder sig til at vise udgravningerne frem.

Vi slutter af med en lille snack.

Husk påklædning efter vejret og praktisk fodtøj!

Tilbuddet gælder kun CulturePoint-brugere - sådan bruges tilbuddet:

Hvornår: 4. juni 2019 kl. 19-21
Hvor: vi mødes for enden af Østersøvej, 4970 Rødby (man kan parkere langs med vejen)
Pris: 75 kr. Der er et begrænset antal pladser, så det er først-til-mølle-princippet. Se vejledning for, hvordan du erhverver billet.

NB.: Museum Lolland-Falster forbeholder sig ret til at aflyse ved for få tilmeldte

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Arkæolog og gæster i udgravningen. Fotograf Jacob Nyborg Andreassen

Få et indblik i de arkæologiske udgravninger i Rødbyhavn d. 4. juni til et eksklusivt arrangement i CulturePoint-regi. Fotograf Jacob Nyborg Andreassen.

 

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld