Storstrømsbroen

Hverdag på Storstrømsbroen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.

 

Museum Lolland-Falster følger byggeriet af den nye Storstrømsbro, foretager arkæologiske udgravninger og indleder i fællesskab med Museum Sydøstdanmark et undersøgelsesprojekt om broen som kulturmiljø.

 

Anlægshistorie

Den 26. september 1937 åbnede Kong Christian den 10. Storstrømsbroen, bare fem år efter at den nødvendige planlov var blevet vedtaget. Broen havde dog været undervejs i lang tid, og planer havde der været mange af. På et tidspunkt overvejede man også ideen om en tunnel under Storstrømmen. Storstrømsbroen blev for en tid Europas længste bro.

 

Storstrømsbroen åbnes med damp og flag i 1937. Selve åbningen var en stor folkelig begivenhed med officielt besøg fra Tyskland og England. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.

De første konkrete planer om en bro over Storstrømmen tog form fra 1908, hvor Rigsdagen bevilligede 100.000 kr. til forundersøgelser. Statsbanerne, som allerede længe havde arbejdet med sagen, hentede flere tilbud hjem og udarbejdede forslag til etablering af både lavbro, højbro og tunnel (Historien bag Storstrømsbroen, 1987).

 

Statsbanerne selv foretrak forslaget om en lavbro med en vestlig lagt linjeføring og i 1910 fremlagde trafikministeren et lovforslag til opførelse af denne anlægsopgave til en samlet pris på 8,25 millioner kr. Det fortælles, at finansminister Niels Neergaard fra Venstre netop havde forladt salen, da der skulle stemmes om forslaget, og at der manglede præcis en stemme i at lovforslaget kunne vedtages (Lolland-Falsters Venstreblad den 24.9. 1937).

 

De følgende år kom der stadig nye forslag, men først i 1916 -1917 blev Storstrømsforbindelsen atter fremlagt i Folketinget. Det var 3. gang der blev fremstillet et lovforslag på en lavbro, men i stedet for den oprindelige svingbro, så overvejede man nu muligheden for en bro med et såkaldt løftefag. Broen skulle i første omgang betjene jernbanetrafikken, men man foreslog den opført med dobbeltspor, så man senere kunne udvide til biltrafik. Skibsfarten protesterede højlydt mod lavbroen; den besværliggjorde passagen gennem Storstrømmen, og Landstingets udmelding var, at man kun ville stemme for anlægsprojektet, hvis forbindelsen blev udformet som en tunnel.

 

To sammenbyggede både fungerede som transport- og arbejdsplatform.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.

 

Så gik planerne for Storstrømsbroen i venteposition, og i stedet tog Statsbanerne og Folketinget fat på at planlægge opførelsen af Lillebæltsbroen. Den blev indviet i 1935.  Mens byggerierne stod på i Lillebælt fortsatte lobbyarbejdet for Storstrømsbroen. I 1928 udgav Rødby-Femernkomiteen en pjece, hvor ideen om en kombineret bil- og jernbanebro blev lanceret, og i 1930 holdt Kgl. Dansk Automobilklub og Lolland Falsters Motorforening sammen med Rødby-Femernkomiteen et afgørende møde om den faste forbindelse over Storstrømmen. Herefter begyndte trafikminister J.F.N. Friis-Skotte fra Socialdemokratiet at se på sagen på ny.

 

Statsbanerne udarbejdede nye forslag til Storstrømsbroens udformning, og i 1932 blev en højbro med østlig linjeføring og med betjening af både jernbane- og biltrafik foreslået. Denne gang havde Statsbanerne på forhånd sørget for at have opbakning fra skibsfarten, og endelig blev planloven vedtaget. Prisen for Storstrømsbroen i sig selv blev i daværende mønt 28 millioner kr., mens hele broprojektet med vejanlæg og Masnedsundbro endte på 40 millioner kr.

 

Læs mere om teknikken bag Storstrømsbroen

 

Museum Lolland-Falster dokumenterer  endvidere de ejendomme, der nedrives i forbindelse med anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt, sammen med Femern A/S.