Storstrømsbroen

Hverdag på Storstrømsbroen. Foto: Lokalhistorisk
Arkiv for Nordfalster.
Museum Lolland-Falster følger byggeriet af den nye
Storstrømsbro, foretager arkæologiske udgravninger og indleder i
fællesskab med Museum Sydøstdanmark et undersøgelsesprojekt om
broen som kulturmiljø.
Anlægshistorie
Den 26. september 1937 åbnede Kong Christian den 10.
Storstrømsbroen, bare fem år efter at den nødvendige planlov var
blevet vedtaget. Broen havde dog været undervejs i lang tid, og
planer havde der været mange af. På et tidspunkt overvejede man
også ideen om en tunnel under Storstrømmen. Storstrømsbroen blev
for en tid Europas længste bro.

Storstrømsbroen åbnes med damp og flag i
1937. Selve åbningen var en stor folkelig begivenhed med officielt
besøg fra Tyskland og England. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for
Nordfalster.
De første konkrete planer om en bro over Storstrømmen tog form
fra 1908, hvor Rigsdagen bevilligede 100.000 kr. til
forundersøgelser. Statsbanerne, som allerede længe havde arbejdet
med sagen, hentede flere tilbud hjem og udarbejdede forslag til
etablering af både lavbro, højbro og tunnel (Historien bag
Storstrømsbroen, 1987).
Statsbanerne selv foretrak forslaget om en lavbro med en vestlig
lagt linjeføring og i 1910 fremlagde trafikministeren et lovforslag
til opførelse af denne anlægsopgave til en samlet pris på 8,25
millioner kr. Det fortælles, at finansminister Niels Neergaard fra
Venstre netop havde forladt salen, da der skulle stemmes om
forslaget, og at der manglede præcis en stemme i at lovforslaget
kunne vedtages (Lolland-Falsters Venstreblad den 24.9. 1937).
De følgende år kom der stadig nye forslag, men først i 1916
-1917 blev Storstrømsforbindelsen atter fremlagt i Folketinget. Det
var 3. gang der blev fremstillet et lovforslag på en lavbro, men i
stedet for den oprindelige svingbro, så overvejede man nu
muligheden for en bro med et såkaldt løftefag. Broen skulle i
første omgang betjene jernbanetrafikken, men man foreslog den
opført med dobbeltspor, så man senere kunne udvide til biltrafik.
Skibsfarten protesterede højlydt mod lavbroen; den besværliggjorde
passagen gennem Storstrømmen, og Landstingets udmelding var, at man
kun ville stemme for anlægsprojektet, hvis forbindelsen blev
udformet som en tunnel.

To sammenbyggede både fungerede som transport- og
arbejdsplatform.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.
Så gik planerne for Storstrømsbroen i venteposition, og i stedet
tog Statsbanerne og Folketinget fat på at planlægge opførelsen af
Lillebæltsbroen. Den blev indviet i 1935. Mens byggerierne
stod på i Lillebælt fortsatte lobbyarbejdet for Storstrømsbroen. I
1928 udgav Rødby-Femernkomiteen en pjece, hvor ideen om en
kombineret bil- og jernbanebro blev lanceret, og i 1930 holdt Kgl.
Dansk Automobilklub og Lolland Falsters Motorforening sammen med
Rødby-Femernkomiteen et afgørende møde om den faste forbindelse
over Storstrømmen. Herefter begyndte trafikminister J.F.N.
Friis-Skotte fra Socialdemokratiet at se på sagen på ny.
Statsbanerne udarbejdede nye forslag til Storstrømsbroens
udformning, og i 1932 blev en højbro med østlig linjeføring og med
betjening af både jernbane- og biltrafik foreslået. Denne gang
havde Statsbanerne på forhånd sørget for at have opbakning fra
skibsfarten, og endelig blev planloven vedtaget. Prisen for
Storstrømsbroen i sig selv blev i daværende mønt 28 millioner kr.,
mens hele broprojektet med vejanlæg og Masnedsundbro endte på 40
millioner kr.
Læs mere om
teknikken bag Storstrømsbroen
Museum Lolland-Falster dokumenterer endvidere de
ejendomme, der nedrives i forbindelse med anlæggelsen af den faste
forbindelse over Femern Bælt, sammen med Femern
A/S.